“Det kommer helt naturligt..” ”Det er bare sådan noget man bliver klar til” ”Man kan ikke rigtig hold hinanden ud, så det er en løsning som man ikke kommer udenom” Ovenstående sætninger har jeg hørt igennem de seneste 20 år, allerførste gang da jeg stod med hånden på min gravide mave, aede den blidt, og var ved at dø over tanken om nogensinde at skulle skilles fra det lille myr i min mave. Siden da har jeg ventet, ventet på at det der naturlige skulle komme til mig, på at jeg bare sådan blev klar og ovenikøbet på at jeg måske ikke kunne holde ud at bo under sammen tag som størsteteen, men det kom aldrig – ingen af...