Hverdagen, det undervurderet liv.

Nytårsaften og den ensomme døs i flokken.

”Flere hundrede tusind føler sig ensomme i Danmark”
(Dansk Røde Kors og Mary Fonden)

Joggintøj, strikstrømper, fedtet hår og en følelse af tomhed.
Et virvar af mennesker, silketøj, høje stiletter og røde læber.
Nytårsaften kommer i mange forskellige former.

Du sidder måske alene, og kigger ud på de andres nytårskrudt med en følelse af en tomhed, burde du have sagt ja tak til den par-middag du var inviteret til? Nu sidder du her og vræler lidt ned i en tør kransekage som naboen har været så venlig at dele med dig. Eller har du det i virkeligheden lidt bedre hjemme i sofaen i eget selskab?

Måske står du blandt en masse mennesker og fryser lidt i silkekjolen, hvor du enten har en fest så du har helt ondt i kæberne af at grine, eller måske drømmer lidt efter sofaen og strikstrømperne, og er læbestiften ikke også havnet lidt på tænderne?

Men det hele starter faktisk et stykke tid før selve nytårsaften, før selve nytårsaften har der nemlig udspillet sig lidt af et puslespil: du er rendt ind i Peters far fra børnehaven, som fortalte de gerne så jer komme nytårsaften, alle de andre fra vejen kommer også og der er hjemmelavet kransekage og børneværelse ungerne kan passe sig selv i.
Du har måske stået nede i Netto hvor hende den seje fra træningscenteret inviterede dig hjem til veninde middag, men det er uden mænd så manden må altså selv finde på noget, og holder man egentlig ikke nytår sammen som par – altid, er det ikke nærmest en naturlov?
Eller også har du stået nede i Netto og spejdet efter en invitation der aldrig kom, og Peters far fra børnehaven gik en stor bue uden om dig, selvom du godt ved hele vejen skal mødes og hvorfor spørger de ikke dig?

Uanset om du har stået med et utal af invitationer eller står helt tomhændet, falder du måske som jeg, om på sofaen i ren udmattelse over at tænke over hvordan den helt perfekte nytårsaften ser ud?
I månederne op til aftenen har det været en hel forhindringsbane af tanker om hvad man bør, skal og kunne, alt imens ingen af os rigtig kan mærke hvad vi egentlig har lyst til?
Hele udmattelsen er blandet med kultur ”Sådan fejrer man nytårsaften”, ensomhed, en følelse af at stå alene og ikke kunne leve op til et brag af en aften, som dronningen italesatte i sin nytårstale,

”vi har brug for hinanden, vi har brug for at blive bekræftet i at vi betyder noget”

Og betyder vi nu noget når vi står tomhændet uden invitationer? Eller når vi står med udtværet læbestift på tænderne iblandt en menneskemængde og føler os helt alene og tom inden i?

Det er helt normalt, du er designet til at søge flokken og derfor opstår der ”tumult” for mange nytårsaften, fordi engang var man simpelthen i fare hvis flokken samles, og man ikke var en del af det hele.
Udover at der bliver rusket op i vores ”flok følelse” så er der mange af os der ikke rigtig kan finde ud af at skelne mellem det personlige ”det er nok fordi vi er kedelige ingen inviterer os”, ”Måske spiste jeg for meget dessert sidst og nu gider de os ikke mere?” ligesom vi omvendt heller ikke kan finde ud af at tackle afslag ”De sagde nej tak til at komme til os, de kan nok ikke lide os” osv. Vi gør det simpelthen til noget personligt at vi ikke er en del af flokken, og så snart startskudet lyder – NU er det snart nytår, så begynder vi at gå nervøse rundt om den varme grød, hvor det handler om kultur, flok og følelsen af at være valgt til, at betyde noget som dronningen udtrykker det, i stedet for: Hvad vi egentlig har lyst og overskud til?

Hvad kan du gøre for at være på forkant med situationen:

  • Mærk efter, hvordan skal DIN nytårsaften se ud næste år?
  • Gå efter det, hvis du ønsker at være alene eller med en veninde, så hold fast i at det er okay ikke at lytte til flokmentaliteten og når den kommer og måske føles som en tristhed, så tillad den at være en del af det din krop reagerer på, nu er du bevidst om at der er forskel på at være ked af det, ensom og trist i forhold til den reelle situation hvor du har valgt en rolig aften til og ved flok følelsen kan drille.
    Ønsker du fest og skål med en masse mennesker så opsøg det aktivt, skriv på Facebook om andre vil med, find et større arrangement du kan koble dig på, italesæt at du søger et fællesskab – Det er okay at sige højt, og det er ikke alt der dumper ned i din turban, du er nød til at gøre noget aktivt og handle.
  • Lad værd med at slå dig selv i hovedet med, at du ikke er værd at elske, bare fordi du ikke er inviteret til noget – det hele er en stor tilfældighed, og handler ikke om dit værd men om planlægning, antagelser og muligheder.
  • Forventningsafstem med dig selv: Hvorfor er det egentlig du tænker nytårsaften skal være helt utrolig fantastisk? Er det fordi du vitterligt ønsker dette, og dagen er noget særligt for dig? eller handler det mere om den værdi samfundet har tillagt denne dag?
  • Lav en lille brainstorm omkring hvorfor du tænker som du gør omkring nytår? Er der noget du kan vælge til og fra – sociale medier? Nytårsopkald fra veninderne der står med deres partner kl. 24? Hvad ønsker du andet eller mere af?
    Eksempelvis nævnte min veninde forleden at hun hele dette år vil lave små månedssedler i en krukke: I januar fik jeg nyt job, i marts løb jeg hver dag, i juli smagte isen af sommer osv. Som hun vil trække sedler fra nytårsaften om et år, fordi hun har en fornemmelse af at traske rundt i tristhed, hvor en stor del af det handler om at have glemt hvor dejligt året har været, samt hvor meget hun sparke røv, og at hun især nytårsaften og den efterfølgende tid, har svært ved at holde et positivt fokus.
    Måske er der små ændringer, øvelser eller andet du med fordel kan tilføje?
  • Drik med omtanke, alkohol kan forstærke dine følelser og måske skal du erkende at det ikke lige er dagen for alt for meget alkohol?

Rigtig god nytårsaften, må jeres aften være lige som i ønsker den.
Hvis du har nogen gode forslag til andre, som har hjulpet dig, så del dem endelig i kommentarfeltet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagen, det undervurderet liv.